Importør af spanske vine ved et tilfælde
Efter at have vandret gennem Pyrenæerne af vandreruten GR11 endte vi i en lille grænseby, som hedder Parzan. Det mest bemærkelsesværdige ved byen var ud over vores udmærkede ”hostal” en tankstation og et supermarked af fleggaardagtige dimensioner, hvor man kunne forsyne sig med alskens spanske delikatesser og bringe dem med over grænsen til Frankrig.
Rejsen mod vinen
Hvad der imidlertid var helt fraværende var kollektiv trafik, som er ganske praktisk, hvis man er rygsækrejsende. Men når nøden er størst, er hjælpen som bekendt også nærmest – nemlig i form af en venlig tjener, som gerne ville fragte os ind til nærmeste lidt større by, hvor vi måske kunne finde en bus, som kunne bringe os videre sydpå. Vores selskab var i mellemtiden blevet udvidet med en amerikansk mand, Adam og hans søn, Rend, som vi havde hilst på og talt med flere gange på turen og som også havde brug for at bevæge sig sydpå mod en større by.Vi blev kørt ind til den hyggelige by Bielsa, hvor det skulle vise sig, at der ikke var mange daglige busafgange som én. Men vores rare tjener fixede selvfølgelig dette lille problem, da han ringede til en af sine kolleger, som havde fri og for et beskedent beløb sagtens kunne køre os mere end 100 km. sydpå til en by, der hed Barbastro.
Vinbyen Barbastro
Vi kørte derfor tilbage til vores hostal og blev introduceret til vores venlige og snaksaglige chauffør, der som en anden Kevin Magnussen ikke var bange for at give Alfa Romeo’en en ordentlig gang tæsk hen over de spanske landeveje med udsigt over nærmest uendelige vinmarker. Knap en time og et kvarter senere stod vi ved busstationen i Barbastro.Vi tog afsked med vores chauffør samt Adam og Rend og besluttede os til at blive i byen, der havde vist sig at være hovedbyen i det fantastiske vindistrikt Somontano og emmede af en venlig og imødekommende atmosfære, som vi straks blev vildt forelsket i. På værelset i det hyggelige gamle hostal lå der en opslået bog på bordet, hvor man kunne se de mange vingårde i området og en hurtig søgning på nettet afslørede, at den nærmeste vingård lå i udkanten af byen og kunne nås på 10-15 minutter fra vores hostal. Ydermere kunne man på gårdens hjemmeside læse, at Bodegas Fabregas vist nok modtog gæster hver dag kl. 14 – i hvert fald ifølge vores rudimentære spanske oversættelse.
Bodegas Fabregas
Vi spurtede afsted og nåede lige frem lidt over to, hvor vi kunne konstatere, at de smukke bygninger på calle la Alcoholera, som gaden sjovt nok hed, tilsyneladende henlå helt tomme og nærmest lidt for sjov, ringede vi på den klokke, som var placeret ved glasdøren ind til den tomme reception – og vupti dukkede Martin op. Ud over at være medarbejder på Bodegas Fabregas, der i øvrigt ikke har noget med en vis fodboldspiller at gøre, talte han efter et ophold i Australien fremragende engelsk, hvilket ellers kan være lidt af en udfordring på disse kanter, hvor ”skraldespansk” og diverse fagter er vores mest benyttede kommunikationsredskaber.
De fantastiske vine
Selvfølgelig havde vi ikke læst hjemmesiden rigtigt og der var ikke åbent for besøgende på dette tidspunkt, hvor Martin skulle til at slutte dagens dont for at holde weekend. Men da Martin også delte den fleksibilitet, venlighed og imødekommenhed, som vi oplevede med langt de fleste spaniere på vores ferie, blev vi inviteret indenfor til noget, som skulle vise sig at blive en ganske unik oplevelse. Ud over en rundtur i såvel produktion som vinkælder blev vi budt på smagning af forskellige vine fra gårdens produktion, som var helt fantastiske.En hvidvin produceret på druen, Gewürstraminer med den blomsteragtige friskhed og noter af citrus og hvid peber, der ligger på ganen i lang tid. En kirsebærrød rødvin på druen, Syrah, med god harmoni mellem vilde bær og brombær med kakao og krydderier fra tønden samt endnu en rødvin af druen garnache, aromatisk med vanilje, karamel og balsamiske toner
med fine tanniner og intens smag. Sidst men ikke mindst en rødvin af Druen Moristel, som kun dyrkes i Somontano vindistriktet og hvis eksistens som konsumvin i høj grad skyldes et intenst redningsarbejde fra Fabregas’ side. Vinen er kirsebærrød med en intens smag af moden frugt med noter af timian og rosmarin.
Egen import af vin
Det er på dette tidspunkt, at man ærgrer sig over, at man ikke er i bil, men i stedet må nøjes med at forlade Fabregas med kun et par flasker af den dejlige vin, som lige kan presses ned rygsækken indrullet i et par uldne vandresokker. Men det er der måske råd for. Martin fortæller således, at de på nuværende tidspunkt kun eksporterer til Belgien – så hvad nu hvis?Hjemvendt til Danmark sender vi en kort facebookbesked til Fabregas og kort tid efter har vi etableret vores lille firma og er klar til at modtage den første sending.
Salg af spanske vine
Vores første vinsmagning holdt vi den 14. september 2019, og vi var rigtig glade for, at vores gæster syntes lige så godt om vinen, som vi selv gjorde ved første møde.Resten af historien er endnu ikke fortalt, men vi glæder os til at bringe vores begejstring for Spanien, vindistriktet – Somontano , vinbyen – Barbastro, Vingården – Fabregas og ikke mindst de dejlige vine videre. Berit Hass Olesen & Morten SkourupEt link til Bodegasfabregas.com
Et link til Bodegas Ramirez de la Piscina
Et link til Bodega 3 ases
Find os på facebook
Find os på Instagram
Eller klik her for kontaktoplysninger
BARBASTRO VIN
